I takt med at teknologien bliver mere og mere omfattende, begynder det også at spille mere og mere ind i de aktiviteter vi foretager os. Vi kan måle alt om os selv, og få svar på mobilen med det samme. I træningsmiljøet vinder træningsgadgets større indpas end tidligere. En træningsgadget er ting, som er med til at motivere eller gøre træningslivet nemmere. Når du bevæger dig rundt inde i København, kan du næsten ikke undgå at se folk, der benytter træningsgadgets når de træner. Se bare på alle dem der løber, de har næsten alle sammen et headset i øret, og har sikkert også et løbe ur på håndledet. Især disse 2 gadgets er meget benyttet i løber miljøet. Forskning har også vist, at hvis man løber til musik, som har et bestemt tempo, at man så på den måde løber hurtigere. Mange anvender også musik, til at kunne motivere sig selv, til at komme ud og få løbet.

Hvilke træningsgadgets er der

Nu kan man få træningsure, som måler ens puls, så man undersøger, hvor meget man presser ens hjerte, og altså kan måle den mængde kalorier man forbrænder. Dette er et must have, for dem som går virkelig meget op i deres træning og kost. Derudover er et headset også et must have, men det kan ikke bare være et hvilket som helst headset. Det skal nemlig have nogle meget specifikke funktioner afhængig af hvilke træningsformer, som det skal benyttes til. Når man løber, skal det ikke kunne falde ud af ørene. Derfor har producenten ofte sat en bøjle i, som så sidder i nakken, da det på den måde støtter bedre til hovedet, og man dermed undgår det ryger ud. Derudover bliver headsettet som oftest leveret, med flere størrelser øredutter, som skal sidde på ens headset. Der kommer normalt 3 slags, så de passer til alle slags ører. Men for at kunne høre musik på ens træningstur, er det endnu ikke nok kun med ens headset. Man skal også bruge en device som kan spille musik. Oftest en Ipod eller en mobil, hvor man har noget musik liggende på. Men hvor skal devicen så være henne under ens træning? Hvis man har den i lommen, ligger den bare og hopper rundt, og dette kan være meget forstyrrende for atleten. Man kan derfor skaffe sig det man kalder en telefonholder. En telefonholder sætter man rundt om armen, spænder den ind, og så man kan sætte telefonen i. På den måde er man sikret, at telefonen ikke hopper rundt, men samtidig også at den ikke ryger ud af lommen. Dette giver desuden også mulighed for at bruge sin mobil som træningsgadget. Flere og flere apps bliver udviklet med henblik på at levere træningsinformationer til udøveren. Derfor bliver mobilen også et mere uundværeligt værktøj i forbindelse med ens træning. Man kan altså bruge mobilen både til musik, men også til at have alle sine apps, som kan give informationer under træningen.