I Odder tæt på Århus fandt Heidi og Frederik deres drømmehus. De boede faktisk i Århus midtby i en dejlig lejlighed og havde slet ikke planer om at flytte væk, men på en søndagstur til venner i Odder, så de det hus, som de bor i den dag i dag. Dengang så huset ikke ud af så meget og var ganske forfaldent, men for Heidi og Frederik var det intet mindre end kærlighed ved første blik.

Da de slet ikke kunne få det gamle hus med til salg skiltet i forhaven ud af hovedet, ringede de til mægleren og fik en rundvisning. Huset viste sig desværre at være lige så forsømt indvendig som uden på, men Heidi og Frederik så mange gode muligheder i den gamle ejendom. De besluttede sig for at sætte deres lejlighed til salg og hvis det gik, så var det helt sikkert meningen at de skulle ud af Århus og starte en tilværelse i Odder.

Det tog kun 14 dage at komme af med lejligheden til en særdeles god pris og parret indledte straks forhandlinger om huset i Odder, som de købte kort efter. Det hele var meget spontant, men føltes bare rigtigt og den udfordring det er, at istandsætte en ældre bolig, mente de nok at kunne overkomme.

Den største udgift blev til en murer

Heldigvis var der penge på kontoen til en stor del af renoveringen, langt den største udgiftspost viste sig at blive til den lokale murer fra Odder, der omfugende den ene gavl og pudsede hele huset op, så det i dag står med flot og ensartet murværk hele vejen rundt. Mureren lavede et godt stykke arbejde og det tog faktisk ikke nær så lang tid for ham, som parret havde frygtet, at få de ydre rammer på fode igen. Huset var oprindeligt rødt, men stod meget afskallet og afbleget. Mureren har nu pudset huset op i flot grå farve, så der slet ikke skal males. En holdbar og moderne løsning, der er perfekt til gamle ejendomme. Indenfor kom mureren også på arbejde, da det gamle badeværelse skulle udskiftes. Her er blevet lagt smukke italienske klinker på gulvet og sat fine fliser på væggene.

Budgetter med murer, tømrer og vvs

Al renovering er lavet i tråd med husets oprindelige stil med i moderne materialer af dygtige håndværkere. Heidi og Frederik er også lejlighedsvis trukket i arbejdstøjet, men kun til små overskuelige opgaver og de giver 100 % alle håndværkerne æren for, at de i dag bor i et lækkert og funktionelt hus, der lever helt op til alle deres drømme.

Ikke alle er så spontane og energiske omkring et huskøb, som Heidi og Frederik. Deres bedste råd til andre, der falder pladask for et gammelt hus, er at lægge et fornuftigt budget fra starten, hvor der er penge til murer, tømrer, vvs og andre fagfolk, der kan give de store drømme vinger i en fart. Det er umuligt at klare det hele selv og skal det gøres korrekt og holdbart, bør man slet ikke prøve.