Skal du til at sælge din bolig i den nærmeste fremtid? Eller skal du til at købe en bolig? Hvis du bor på Djursland eller har et ønske om at flytte til Djursland, så bør du sørge for at finde en mægler, der kender området. Allerbedst er det, hvis mægleren selv kommer fra området som Danbolig Kolind. På den måde sikrer du dig, at han eller hun har det størst mulige kendskab til, hvad byer som Kolind, Nimtofte og Mørke har at byde på. Der er nemlig stor forskel på de forskellige byer og landsbyer i området. Byer som Kolind har en jævn blanding af unge, ældre og børnefamilier, hvor byer som Ryomgård har en lidt ældre befolkning i gennemsnit. Det er både værd at overveje disse forskelle, hvis man er køber, såvel som hvis man er sælger.

Overvej din mulige køber

Det er ikke uvæsentligt, hvordan boligen ser ud (hvis man er sælger) i forhold til, hvilken type køber, man prøver at lokke til. Hvis man forsøger at tiltrække en lidt ældre målgruppe, er der visse elementer ved boligen, der virker som trækplastre og nogle, der virker afskrækkende. Det er for eksempel vigtigt, at der er en nem adgang til huset uden for mange trapper eller stejle skråninger. Huse med et enkelt plan er også at foretrække. Det er også vigtigt med en nem adgang til toilet og bad – derfor er badekar ikke det store hit, da de udgør en større risiko for, at man glider i badet. Ønsker man derimod, at det boligen appellerer til en børnefamilie, er det helt andre ting, der ligger højt og lavt på ønskelisten. Her er en stor have og mange værelser fordelt på flere plan ofte vindere. Hvis du let kan se, hvilken målgruppe dit hus vil henvende sig mest til, kan du gøre det endnu mere attraktivt ved at understrege ting, målgruppen vil bryde sig om. Hvis det er en ældre målgruppe, så prøv at begrænse havens vedligeholdelsesniveau. Hvis det er en yngre målgruppe, så prøv at fjerne mest muligt rod og overflødige møbler, der fylder. Dette vil give illusionen om mere plads til ungerne i købers øjne.

Find din drømmebolig

Hvis du derimod er én af dem, der gerne vil flytte til Rønde, Kolind eller et helt tredje sted på Djursland, er du heldig. Her er der masser af skønne boliger at vælge i mellem. Ligesom at man bør overveje visse ting, når man skal sælge sin bolig, bør man også overveje de samme ting som køber. Det er vigtigt at holde sig for øje, at alle de boliger, man tage ud for at se på, præsenterer sig så godt, de overhovedet kan. Læg derfor ekstra mærke til ting, der ikke lige umiddelbart er nemme at få øje på. Tilstandsrapporten er et godt sted at starte. Hvis ikke, der er lavet sådan en, kan man prøve at få en håndværker med ud at inspicere boligen, når man har fundet én, man er blevet helt forelsket i. Så ved man, hvad man får. God boligjagt og køberjagt!