Siden SMS toppede i Danmark for seks år siden, er de stødt faldende nu. Det skyldes blandt andet de mange apps, og de mange smarte løsninger der findes i mobiltelefonerne. Læs med her, og se forskellen.

Danskerne har fra første halvår af 2014 til første halvår af 2015 SMS’et meget mindre end vi nogensinde har gjort. Dette fremgår af Energistyrelsens telestatistik, der netop er udkommet.

Helt konkret svarer faldet til hele 468 millioner færre sendte SMS’er. Helt firkantet så svarer dette til, at hvert mobilabonnement i Danmark sendte 553 SMS’er i det forgangne år.

Nedtur siden 2009

Det er ikke så underligt, at faldet i SMS’er er så voldsomt som det er. Der er mange indikatorer der spiller ind. Her er blandt andet de mange apps der gør det let at sende og modtage SMS over internettet, og ligeledes de mange smarte løsninger der er bygget ind i vores mobilabonnement samt mobiltelefon i dag.

Faldet det seneste år er dog ingenting i henhold til den nedtur SMS’en har oplevet over de seneste fem-seks år. SMS toppede nemlig omkring 2009, og er sidenhen faldet stødt.

Tilbage i 2009 blev der sendt cirka 984 SMS’er per mobilabonnement i Danmark. Hvilket næsten er en fordobling svarende til SMS forbruget i dag. Dette viser den statistik der dengang blev udgivet af Erhvervsstyrelsen, som Energistyrelsen nu har overtaget.

Hvis vi kigger på en samlet statistik blev der i første halvår af 2009 sendt hele 6.451 millioner SMS’er i alt, hvor der i første halvvår af 2015 blev sendt 3.981 millioner SMS’er. Hvilket igen svare til en nogenlunde halvering. Overraskende er det derfor ikke, at der i 2015 blev sendt hele 2,5 milliarder færre SMS’er i forhold til 2009.

MMS vinder frem

I sammenligning med første halvvår af 2009, hvor der blot blev sendt 34 millioner MMS’er, blev der i første halvvår af 2015 i Danmark sendt hele 114 millioner MMS’er. Fra første halvvår i 2014 til første halvvår i 2015 er der også sket en stigning, på 8,7% flere sendte MMS beskeder.

Apps overtager SMS’en

Det må siges, at SMS har toppet som kommunikationsform, men dette betyder bestemt ikke, at vi kommunikere mindre med hinanden i dag, end vi tidligere har gjort. Vores kommunikationsmedie er blot skiftet ud.

I dag bliver vores tidligere SMS’er, hvis ikke endnu flere, sendt over Facebooks Messenger, Apples Imessage og ligeledes applikationer som WhatsApp og Viber. Her bliver alt kommunikation sendt som datatrafik, hvilket i praksis betyder, at de bliver sendt over internettet. Der er derfor ikke længere tale om SMS’er (short message service), som vi kender det fra tidligere.

Der er udover SMS statistikken endnu flere spændende oplysninger fra Energistyrelsens statistik. Blandt andet bruger vi data som aldrig før, hvilket må siges også at have stor sammenhæng med ovenstående statistik.