Cirka hver tiende dansker, har nu en internetforbindelse i aldeles topfart, men der er stadig plads til forbedring.

For på under et år, er antallet af danskere med adgang til en lynhurtig internetforbindelse femdoblet. Dette får tele- og energiselskaberne ros for, af den nuværende regering. Rosen kommer fordi, den nuværende regering sammen med den tidligere regering har langt en plan om, at alle danske husstande inden 2020 skal kunne få en 100 megabit internetforbindelse.

Netop denne 100 megabit forbindelse mener regeringen bidrager til, at styrke Danmarks konkurrenceevne og ligeledes være med til, at holde på hjem og arbejdspladser i hele landet, ikke kun i de store byer.

Tallene viser sig derfor særdeles høje i den nye telestatistik, som energistyrelsen er kommet med. 220.000 hjem i Danmark eller lige knap ti procent, havde ved udgangen af 2015 en internetforbindelse ind i huset på hele 100 megabit. Året før, altså 2014, var det blot 42.000 danske hjem der havde en sådan forbindelse.

Det giver større dækningskrav ved mobilauktioner

Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister, fremhæver til Berlingske business, at bolig/jobordningen, nu kan give mulighed for at bruge fradraget til at etablere sig en lynhurtig internetforbindelse. Derudover vil staten stille dækningskrav, når der i løbet af det nye år, skal holdes auktion over de ledige mobilfrekvenser i Danmark.

Han udtaler sig således til Berlingske business, ”Det bliver et helt centralt element i auktionerne. Det er den måde, vi kan påvirke selskaberne på et område med markedsdrevet udvikling, hvilket er vigtigt at holde fast i.” 

Netop derfor, opfordrer han også alle danskerne til, at holde øje med markedspriserne og de mange muligheder på det danske bredbåndsmarked for at skifte til en endnu bedre leverandør, med de bedste fordele.

Han forklarer ligeledes, ”Det er vigtigt med gennemsigtighed i priserne, så man på den måde ved hvad man får, og hvad man skal betale, ligesom man skal holde øje med sin banks renter og gebyrer.” 

I udgangen af juni 2015, som er første halvvår af 2015, havde 1,14 millioner personer en internetforbindelse via det almindelige fastnet, 677.000 danskere havde via kabel-TV-nettet og 420.000 havde via fibernettet. Fibernet-forbindelsen er ligeledes den nyeste teknologi af de tre, og er den forbindelse der kan levere de hurtigste hastigheder her hjemme. Dog er den typisk lidt dyrere end de andre.

Udover dataforbindelserne ved internet, er også data i sin helhed steget gevaldigt. Den mobile datatrafik er på et år, steget med hele 83 procent.